Stennevad har eksisteret siden 1959, hvor de startede ud med at sælge arbejdshandsker. I dag sælger de mange forskellige produkter indenfor personlig sikkerhed.
Til Stennevad har jeg udarbejdet alt fra produktlogoer, flyers og brochurer til avisannoncer, værdiplakater og merchandise.
Gennemgående for størstedelen af produkterne er den kendetegnende, røde farve fra Stennevads logo.
Jeg har udarbejdet Stennevads nyeste katalog fra 2019 på 104 sider, der fremgår på første billede. Hele kataloget kan ses online ved at klikke her.
Fur Vinlaug producerer deres egen vin af druer dyrket på Fur i Nordjylland.
Jeg har hjulpet virksomheden med en ny vinlabel og et tilhørende stempel, der afspejler vinens lokale historie.
NorthAid er specialister i salg af førstehjælpsudstyr med fokus på gode, skandinaviske løsninger.
Jeg har hjulpet virksomheden med produktlogoer, sellsheets, emballager og brochurer, hvor den karakteristiske blå og orange farve fra logoet er i fokus.
Blåvand Zoo er en lille, hyggelig zoologisk have i Vestjylland.
Til min afsluttende hovedopgave på multimediedesign-uddannelsen udarbejdede min gruppe og jeg en ny, forbedret visuel identitet til zooen.
Idet Blåvand Zoo har haft det samme logo i 25 år, valgte vi at genbruge dyrene i det nye logo for at skabe genkendelighed. Vi lavede en ny, mere moderne, opstilling og udskiftede den røde farve med en blå. Den blå farve symboliserer Blåvand, og at samtidig med til at differentiere Blåvand Zoo fra andre zoologiske haver.
Foruden nyt logo udarbejdede vi også website, reklamefilm, brochure, avisannonce, dyreskilt, t-shirt og bilklæb.
Optisafe er specialleverandør inden for førstehjælpsprodukter og træningsscenarier.
Til virksomheden har jeg lavet et komplet messesystem, flyers og diverse kampagner.
Som afslutning på 3. semester af multimediedesign-uddannelsen lavede min gruppe og jeg projekt med Tømrerfirmaet Morten Jørgensen fra Silkeborg.
Morten ønskede et nyt navn og en visuel identitet til hans nye firma, hvor han specialtegner og bygger huse.
Vi udarbejdede et logo, visitkort, firmabil, profiltøj, merchandise, website, reklamefilm og et look til de sociale medier.
Avantgarde Hairstudio er en frisørsalon i Esbjerg, hvor kvalitet og forkælelse er i fokus.
Som afslutningsopgave til 1. år af multimediedesign-uddannelsen udarbejdede min gruppe og jeg en visuel identitet til virksomheden ud fra deres nuværende logo.
Af produkter udarbejdede vi en hjemmeside, nyt look til de sociale medier og facaden, 2 plakater, en reklamefilm og en vandflaske med henblik på markedsføring.
Hele rapporten kan ses ved at klikke her.
Kravin er en familieejet virksomhed, der udvikler erhvervsrelaterede projekter.
Til firmaet har jeg designet et simpelt, minimalistisk julekort, der er i tråd med deres visuelle identitet.
Jeg bruger en del af min fritid på at dygtiggøre mig, og jeg afprøver gerne forskellige stilarter og teknikker for at udfordre mig selv.
Her er en lille samling af illustrationer, invitationer og plakter.